Nogle gange så er ordet “TAK” bare ikke nok

Godmorgen til jer alle

Nogle gange så er ordet “TAK” bare ikke nok. Jeg ved bare ikke hvad vi ellers skal sige. Når man nok var begyndt at opgive håbet, men nu sidder her og mærker lillebrors små spæde bevægelser allerede i uge 16 – som ikke ville være muligt uden jer. Hvordan viser man så sin taknemmelighed?

Så ja, vi vil egentlig bare fortælle jer at vi er fyldt op med taknemmelighed over, at vores store dreng nu på daglig basis kysser, krammer og snakker til sin lillebror i maven, og fortæller om alle de ting han skal lave med lillebror når han kommer ud af maven. Noget vi har ventet på i snart 4 år.

Dorthe sagde en gang, at når vi så ofte kørte forbi jer fordi vi bor her i Fredericia, skulle vi gerne huske jer for noget godt. Så derfor vil vi alle tre gerne sige til jer?

Tak for at huske os på, at det handlede om biologi, og ikke at vi gjorde noget forkert.

Tak for altid at have en plan B.

Tak for at opfylde vores største drøm om at give vores dreng en søskende.

Tak for jeres enorme omsorg, evne til bare at lytte, ærlighed, smil, alvor når det var nødvendigt og altid åbne døre.

Tak for at jeg aldrig har følt mig som et nummer i rækken.

Tak for at blive ved med at tro på det, da vi selv var begyndt at opgive.

Tak for at I nu altid vil have en plads i vores lille familie.

AF HJERTET TAK FOR LILLEBROR <3

Vi satser stærkt på vi kommer til november og viser lillebror frem.

Med ønsket om den dejligste sommer jer alle!!

Se flere patienthistorier