Kristina og Rasmus

Kære IVF SYD.

Den 02-11-2018 kl. 21.59 kom vores lille Augusta til verden.

Fødslen gik godt, for både mor, datter, og far. Augusta slugte dog en del fostervand, så hun blev lagt i c-pap de første timer efter fødslen, men udover det, var fødslen alt i alt, en rigtig god oplevelse. Nu er vi på tredje uge en lille familie, og vi nyder det i fulde drag.

Det har været en lang rejse for os at komme hertil med masser af udfordringer og dumme dage. Det er mere end syv år siden vi fik vores første fertilitetsbehandling, så det har været en relativ stor del af vores liv, som vi har brugt på at håbe. Håbe på at få vores ultimative drøm opfyldt. Vores liv ville udforme sig meget forskelligt, alt efter om vores drøm om at blive forældre, ville gå i opfyldelse eller ej.

Når man som menneske har så stærkt et ønske, som samtidig vil betyde så helt utroligt meget for, hvordan livet skal leves, så bliver man utrolig fintfølende og sårbar. Vi var i kontakt med, og fik behandling på, flere forskellige fertilitetsklinikker. Der er ingen af de klinikker vi har været i kontakt med, som udviste samme ærlige indlevelse, og medfølelse, som vi følte vi fik hos jer. Vi tænker at det kan være svært at opretholde og udstråle denne stærke empati dag efter dag til alle de forskellige par, som I hjælper, men det er VIRKELIG det, som gør forskellen, det var det i hvert fald for os. Når man så dertil lægger en god og grundig vejledning, og dygtige praktikere, som gør det muligt, rent faktisk at opfylde drømmen, så har man IVF SYD. Bliv ved med at gøre, som I gør, det fortjener stor ros og anerkendelse.

Augusta er helt perfekt, sød, smuk, dejlig, mild, nem, og mange mange flere fine ord. Vi glæder os hver dag over nuet med hende, og til hverdagen i fremtiden med opdragelse, skolegang, spilaftner, ferier og familieudflugter.

Udover og være barn, barnebarn, og oldebarn, er Augusta også kusinen, som bor 50 meter længere nede af vejen. Så rammerne er sat, til en rigtig god historie.

Vi kommer på et tidspunkt tilbage til IVF SYD, i et forsøg på at give Augusta en ny titel som søster. En særlig tak skal lyde til Malene, Dorte, og Tina, som var dem, vi havde mest med at gøre hos IVF SYD. Tusind tak for rigtig god behandling, og for at give vores liv en ny retning.

Mange kærlige hilsner
Kristina og Rasmus

Se flere patienthistorier

Christmas holidays

We are closed for Christmas holidays from December 21, 2024, to January 1, 2025

X